Lån til boligskat
Husk at tjekke om du skal betale mere i boligskat på din forskudsopgørelse.
Automatisk lån
Husk at tjekke om du skal betale mere i boligskat på din forskudsopgørelse
Der er kommet nye regler for betaling og beregning af boligskatter. Boligskatterne vil fremover blive opkrævet på forskudsopgørelsen. Skattestyrelsen oplyser at 4 ud af 5 vil betale mindre i boligskat i 2024 end hvis de nye regler ikke var indført. Er du en af dem hvor den samlet boligskat stiger, vil du få en skatterabat. Rabatten beregnes kun ved overgangen til 2024 og kan derfor ikke stige, hvis boligskatterne stiger efterfølgende.
Automatisk lån til boligskat
Bliver din ejendomsvurdering højere fra 2024 vil dine boligskatter ligeledes stige. Har du ikke en skatterabat, der nedsætter stigningen, kan du låne til boligskatterne via en indfrysningsordning. På din forskudsopgørelse kan du se om boligskatten er steget. Er der en stigning, vil der automatisk blive oprettet et lån, som skal betales tilbage med renter. Renterne er ikke fradragsberettigede. Lånet skal betales tilbage når du sælger din bolig. Du skal selv ind på din forskudsopgørelse og fravælge om du vil have lånet. Skal du hjælp, kan du kontakte din økonomikonsulent.