Ny konsulent i Østdansk Landboforening
Nanna Lind tiltræder som økonomikonsulent i Østdansk Landboforening pr. 1. januar 2024.
Det er med stor glæde at vi kan meddele at Nanna Lind starter som økonomikonsulent hos Østdansk Landboforening pr. 1. januar 2024.
Nanna er uddannet jordbrugsøkonom og har mere end 19 års erfaring indenfor branchen. Nanna vil indgå i økonomiafdeling som konsulent og vil arbejde med regnskaber, budgetter, beregning af udskudt skat, dødsbobeskatning mm.
Hun har desuden stor erfaring med socialjura samt rådgivning af kunder med folkepension.
Nanna kan ligeledes behandle dødsboer, det kan være det praktiske sagsbehandling, med boopgørelse mv., ægtepagter, fremtidsfuldmagter og testamenter, og er dermed også en hjælp til afdelingen Ejendom & Jura.
Nanna har erfaring med virksomheder inden for landbrug, ejendomme, håndværkere mm.
Vi glæder os meget til at byde Nanna velkommen i Østdansk Landboforening.