Landbrugsstyrelsen sender bekendtgørelse i høring
Landbrugsstyrelsen har sendt et udkast til bekendtgørelse i høring om de minimis-støtte til lodsejere, som bliver mødt med et tilbagebetalingskrav eller får nedskrevet deres tilsagn på grund af overkompensation for udtagning af § 3-arealer.
Du har nu mulighed for at læse og kommentere vores udkast til bekendtgørelse om de minimis-støtte efter satsreduktioner for visse arealer i udtagningsindsatsen. Landbrugsstyrelsen forventer at etablere ordningen som en hjælp til de lodsejere, der får ændret deres fastholdelsestilsagn på § 3-arealer.
Frem til og med 12. november 2023 kan du sende bemærkninger til bekendtgørelsen. Se, hvordan du gør i høringsbrevet. Du kan finde udkast til bekendtgørelsen og høringsbrevet på Høringsportalen.
Læs mere vedr. udkast til bekendtgørelsen, samt den forventede ansøgningsperiode, ved at følge linket her.
Kilde: Landbrugsstyrelsen