Vi har løsningsforslag om iltsvind klar
Vores fjorde og kystnære områder har de seneste uger oplevet det værste iltsvind i de seneste 20 år, melder Aarhus Universitet.
Vores fjorde og kystnære områder har de seneste uger oplevet det værste iltsvind i de seneste 20 år, melder Aarhus Universitet. Overløb, spildevand og andre landes udledninger er en betydelig del af problemet. Men vi anerkender vores medansvar.
“Miljøministeren vil indkalde eksperter og organisationer for at sikre, at alle relevante redskaber for at bekæmpe iltsvind er i brug. Vi er klar til at gå meget konstruktivt ind i arbejdet. Derfor kommer vi til bordet med løsningsforslag. Gerne i et langt højere tempo end i dag, hvor bureaukrati, tung regulering og bøvlede tilskudsordninger desværre forsinker flere ordninger.”
Desværre er den konstruktive og ordentlige tilgang ikke for alle. En proces, hvor alle parter har forpligtet sig til ikke at kommentere på udkastet til second opinion, blev kortsluttet af professor Stiig Markager, der ikke følte trang til at respektere hverken sine kolleger eller andre interessenter. Det er ærgerligt og grundlæggende uværdigt, at man som forsker ikke viser den grundlæggende respekt at acceptere helt klare spilleregler i en sådan proces.
Thor Gunnar Kofoed
Viceformand Landbrug & Fødevarer
Kilde: Landbrug & Fødevarer