Nye sjuskerier med vandplanerne

Miljøstyrelsen stiller enorme krav til landbruget i oplandet til Kattegat og Isefjord i de nye vandplaner uden at kende de faktiske forhold i vandet.

Miljøstyrelsen stiller enorme krav til landbruget i oplandet til Kattegat og Isefjord i de nye vandplaner uden at kende de faktiske forhold i vandet. De østdanske foreninger er nu gået sammen og stiller spørgsmålstegn og kræver handling fra Miljøstyrelsen.

-Det er tåbeligt! Det er hovedrystende! Og det er helt grotesk, at Miljøstyrelsen stiller massive krav uden at have datagrundlag i orden. Sådan lyder det fra erhvervspolitisk konsulent Erik Hansen Blegmand fra VKST.

Han har ikke meget til overs for de modelberegninger, Miljøstyrelsen bruger til at beregne kvælstofbelastningen i Kattegat. Han forklarer, at de to vigtigste faktorer i beregningen af kvælstofbelastning er klorofyl og tilstanden af ålegræs i vandet.

– I forhold til Kattegat har vi allerede opnået målopfyldelse med hensyn til klorofyl, hvilket indikerer, at mængden af algevækst i området er acceptabel. Men tilstanden af ålegræs er ukendt, og det er her, det bliver fuldstændig grotesk, forklarer Erik Hansen Blegmand og uddyber, at styrelsen derfor pålægger krav i blinde.

Selvom man ikke kender tilstanden af ålegræs i Kattegat, har Miljøstyrelsen valgt at pålægge massive krav til landbruget.

-Selvom man ikke kender tilstanden af ålegræs i Kattegat – som i realiteten kunne være i god stand – har Miljøstyrelsen valgt at pålægge massive krav til landbruget. Så store krav, at oplandet til Kattegat ikke kan klare det alene. Så de kræver også, at oplandet til Isefjord skal hjælpe til og skal så 120% efterafgrøder, hvilket jo slet ikke kan lade sig gøre.

To forskellige modelberegninger

Alle foreningerne på Sjælland er derfor gået sammen i LandbrugsPolitisk Forum og udfordrer de modelberegninger, der ligger til grundlag for kvælstofbelastningen af netop Kattegat, Isefjord og også Roskilde Fjord.

Århus Universitets modeller, som lægger til grund for Miljøstyrelsens krav, tager højde for både klorofyl og ålegræs, men resultaterne er kontroversielle. Én model siger, at der ikke er noget problem i Kattegat, og landbruget kan fortsætte som sædvanligt, mens den anden model kræver en næsten fuldstændig ophør af aktiviteterne.

– hvad gør man så, når man har to yderpunkter – øst og vest? Jamen så tager man gennemsnittet af de to modelresultater, og det er så det resultat, man så overfører til vandplanen, siger den erhvervspolitiske konsulent fra VKST.

120% efterafgrøder medfører braklægning

Det krav, der overføres til vandplanen, er så stort, at Kattegat ikke kan opfylde det alene, hvorfor et betydeligt krav bliver sendt til Isefjord, hvor landmændene om et par år står over for det udfordrende krav om 120% efterafgrøder mod 44,2% i år 2024.

Det vil sige, at nu er det lige pludselig landmændene i Isefjord, der skal være med til at reducere kvælstof ude i Kattegat.

-Det vil sige, at nu er det lige pludselig landmændene i Isefjord, der skal være med til at reducere kvælstof ude i Kattegat. Og Nej – landmændene kan selvfølgelig ikke have 120% efterafgrøder, og derfor kigger vi også ind i braklægning, siger en fortørnet Erik Hansen Blegmand. SEGES har beregnet, at der i oplandet til Isefjord skal braklægges op til 30% for at nå de her kvælstofmål.

-Det er jo fuldstændig grotesk, når en beregning fra Århus Universitet kan vise, at vi skal have så store kvælstofkrav, når vi HAR målopfyldelse i Kattegat på Klorofyl, og når tilstanden af Ålegræs er ukendt, siger Erik Hansen Blegmand.

Det er en kompleks sag, der kræver nærmere undersøgelse og dialog mellem foreningerne og myndighederne for at sikre, at kvælstofbelastningen i danske kystområder og fjorde håndteres på en retfærdig og effektiv måde. LandbrugsPolitisk Forum kæmper derfor videre.