Drænene betyder noget for høstudbyttet

Aftagende afvandingsdybde har fra tidligere undersøgelser og erfaring vist at have betydning for udbyttet. Men hvor stort er udbyttetabet, og kan det se igennem vækstsæsonen ?

Fem års undersøgelse viser at udbyttet falder betydeligt, hvis drændybden reduceres fra mellem 90-120 cm til 60-65 cm. I perioden fra 2012 til 2016 er der i vårbyg fundet udbyttetab på 16-22 % og i vinterhvede 10-32%, på en drænet JB 7 jord ved Faxe.

Forudsætninger

Formålet med forsøget er at få opdateret viden om afvandingens (drændybdens) betydning for afgrødernes vækst og udbytte, og få en bedre forståelse for vand- og kvælstofdynamikken ved varierende afvandingsdybde.

Forsøget er anlagt på en mark ved Tokkerup på Sjælland, se billeder af forsøgsarealet øverst på siden. Jordtypen er JB 7 og et sædskifte bestående af vårbyg og vinterhvede. Parcellerne er placeret ved forskellige drændybde fra 60 til 120 cm.

Mængden af nedbør i de 3 første vækstsæsoner var relativ lav sammenlignet med foregående år (2001 til 2010), og større nedbørsmængde i første del af vækstsæsonen i 2015 og 2016 også sammenlignet med foregående år. Der var en høj nedbørsmængde i vinteren 2015-16.

N-min undersøgelse viste et forholdsvis ensartet kvælstofniveau mellem forsøgsplottene og år, på 20-30 kg N i det tidlige forår.

Resultater

Der er målt udbytte i kg tørstof pr. ha, se figur 1. Vi ser en klar udbytterespons af afvandingstilstanden i alle forsøgsår. I perioden fra 2012-16 er der i vårbyg fundet 16-17% lavere udbytter på plots med lav drændybde sammenlignet med dybere drændybde, mens der i vinterhvede er fundet 10-23% lavere udbytte på plots med lav drændybde.

Figur 1. Kerneudbyttet (kg tørstof/ha) i gødet efter normen i forsøgsårene

Biomassemålinge i foråret viste en forholdsvis lille forskel mellem afvandingsdybderne, og den målte udbytteforskel har heller ikke være visuelt i vækstsæsonen.

Kvælstofoptagelsen viste i alle år en klar forskel som effekt af afvandingsdybden.

Konklusion

Forsøgsresultaterne fra afvandingsforsøget i Tokkerup fra 2012-16 har dokumenteret, at både tørstof- og kvælstofudbyttet aftager i både vårbyg og vinterhvede med aftagende afvandingsdybde, dvs. jo bedre afvanding des højere udbytte. Lignende resultater er opnået ved andre danske og udenlandske forsøg – som generelt dog er af ældre dato.

I perioden fra 2012-16 er i vårbyg fundet udbyttetab på 16-22 % tørstofudbytte og i vinterhvede 10-32 % tørstofudbytte, ved dårligere dræning. Det har ikke være muligt at se forskellen visuelt i sæsonen.