Aktuelt i marken
Snegle i vinterraps, et stort problem i år? | Ukrudt i vinterraps
Snegle i vinterraps
Vi forventer, at snegleangreb kan blive et stort problem i år, og da det er altafgørende med en tidlig iværksættelse af en bekæmpelse, er det vigtigt at holde øje med snegle i marken. I nyhed om forebyggelse og bekæmpelse af snegle, kan du læse mere om forebyggelse med jordbearbejdning, og hvilke midler du kan anvende.
Grav i stubben efter høst i stubben og træk gamle planterødder op for at finde snegle og snegleæg, og brug sneglefælder for at følge udviklingen! Der findes ingen tærskel for, hvor mange snegle du skal finde pr. sneglefælde pr. dag, før du skal bekæmpe dem.
Finder du mere end 8-10 snegle pr. fælde (sneglefælde A4 størrelse) pr. da – så er der mange snegle!
Vi anbefaler at bruge 30-40 granulater pr m² af godkendt sneglemiddel, fx Sluxx HP eller Agros sneglekorn, hvilket svarer til 4-5 kg/ha. Midlet indeholder ikke lokkemiddel, så det kan tage lang tid, før sneglene finder dem. Det er derfor vigtigt at opdage og bekæmpe sneglene tidligt.
Ukrudtsbekæmpelse i vinterraps
Belkar er det nye middel til ukrudtsbekæmpelse om efteråret, der kan erstatte den gamle løsning med Command + Stomp. Læs mere i nyhed om ukrudtsbekæmpelse i vinterraps.
Vi anbefaler at bruge 0,35 l Belkar efterfulgt af 1 l Kerb mod græsukrudt. Denne løsning giver god effekt på storkenæb, hejrenæb, kamille, kornvalmue og burresnerre.