Aktuelt i marken
Skadedyr i vinterraps | Ukrudt i vinterraps | Såning vintersæd | Gødning af vintersæd ved såning | Ukrudt bekæmpelse i vintersæd
Skadedyr i vinterraps
De fleste rapssorter er bejdset med et skadedyrmiddel og derfor beskyttet den første tid mod bladgnav af rapsjordloppen. Under kraftige angreb kan en bekæmpelse være nødvendig. Vi anbefaler at bekæmpe, hvis 10% af bladet er bortgnavet, med fx 0,12 l Karate.
Hvis du har problemer med snegle og har spredt sneglegift, skal du løbende undersøge, om det forsvinder. Er det tilfældet, er det nødvendig med en opfølgning. Vi forventer, at der i år vil komme et stort angreb af snegle, og det er derfor vigtigt at holde øje med snegle i marken.
Hvad er gnav fra snegle, og hvad er rapsjordlopper?
Huller i bladet som følge af gnav fra rapsjordlopper ses ofte som “skudhuller” midt i bladet. Snegle æder ofte fra kanten af bladet, og så vil der på jorden kunne findes et “slimspor”.
Ukrudt i vinterraps
Vi anbefaler at benytte det nye middel Belkar i stedet for den velkendte løsning med Command + Stomp. Har du stadig noget på lager eller problemer med enårig rapgræs er Command + Stomp selvfølgelig stadig en fornuftig løsning.
Spildkorn og græsser skal bekæmpes, når de har 2-3 blade for at opnå god effekt. Vi anbefaler 0,3-0,4 Agil + 0,15 l spredeklæbemiddel eller 0,5-0,8 Focus Ultra + 0,5 Dash, højest dosis mod hvede eller rug. Bemærk, at Focus Ultra kun må anvendes en gang pr. sæson, og at Agil atter må bruges i en splitsprøjtning om efteråret.
Såning af vintersæd
Generelt handler det om at så vintersæd så tæt på den 15 september som muligt! Det vil sige, det er nødvendigt at starte i god tid, hvis du har et stort areal, der skal etableres i efteråret. Som oplyst i nyhed om tidlig såning af vintersæd, er både vinterrug og nogle vinterhvedesorter robuste nok til tidlig såning. Vinterbyg skal altid etableres mellem den 15. og 20. september, dog kan hybridvinterbyg ved lave udsædsmængder såes tidligt. Og ved sen såning er de fleste vinterhvedesorter egnet. Se vores udsædsberegner på hjemmesiden, så du får justeret mængderne i forhold til TKV, spireprocent og såtidspunkt.
Gødning af vintersæd ved såning
Vintersæd har normalt ikke behov for tildeling af gødning om efteråret. I visse marker kan der dog være behov. Det er især marker med alvorlig manganmangel, marker med meget lav kvælstofforsyning fra jorden eller marker med lave fosfortal.
Placering ved såning af 70 kg svovlsur ammoniak eller dimmoniumfosfat (DAP) har ud over kvælstofforsyning også effekt mod manganmangel. DAP gødning tilføre også fosfor, der anbefales ved lave fosfortal.
Husk de nye fosforregler, der betyder, at der i gennemsnit på bedriften kun må udbringes en bestemt mængde fosfor.
Ukrudt bekæmpelse i vintersæd
Den velkendte løsning med 0,75-1,5 l Boxer + 0,08 DFF + 0,35 l Buctril eller 0,2 Maja/Xinca, vil stadig være en god basisløsning uden effekt på problem ukrudt. Læse mere her.
En mere effektiv løsning kunne være 0,15 l DFF (kun 0,1 l DFF i vinterbyg og rug) ud på sort jord derefter en opfølgning ca. 10 dage med 0,5-1,5 l Boxer evt også med 0,35 l Buctril eller 0,2 l Maja/Xinca. Buctril, Maja eller Xinca er en dyr løsning og ofte vil DFF være nok. Dosis af boxer afhænger af ukrudtsart og mængde. Har du ingen problemukrudt, vil 0,5 l Boxer ofte være nok. Er der modsat massivt problem med fx rajgræs skal dosis øges til 1,5 l Boxer.
Har du problemer med tokimbladet ukrudt, kan du evt. følge op med 5-10 g Lexus, som har god effekt mod kamille, raps, rævehale, vindaks og især kornblomst. Lexus er kun en nødløsning til vinterbyg og anbefales ikke.