Vinterklargøring af græsmarker

Der er tre faktorer, vi kan påvirke for at sikre græssets overvintring

• Bladmasse
• Kvælstofforsyning
• Kaliumforsyning

Bladmasse

Bladmassen inden vinter kan styres via tidspunktet for sidste slæt og stubhøjden. Nogle vil udnytte det nuværende stabile vejr til at få bjærget sidste slæt med passende tørstofindhold og undgå strukturskader i græsmarken. Her kan stubhøjden med fordel sænkes til 5-6 cm, så græsset ikke når samme hurtige genvækst, som den normale stubhøjde på 7 cm.

Tager du sidste slæt medio oktober, bør stubhøjden til gengæld være 1-2 cm højere end normalt, så græsset efterlades med tilstrækkeligt grønt bladareal.

Det er vigtigt at vurdere markerne medio oktober og lave en evt. afpudsning senest 20. oktober.

Græs udlagt i sensommeren er meget lidt modtagelig for sneskimmel. Derfor skal de marker ikke skal afpudses/høstes, fordi det ofte giver risiko for spor i marken.

Kvælstofforsyning

Græsset skal være i balance inden vinter – dvs. græsset skal være gået i ”dvale” inden vinter – et højt kvælstofniveau i jorden får planterne til at fortsætte væksten, og det øger risikoen for udvintring. Derfor øges risikoen i marker med sen tildeling af større mængder gylle, i gamle marker med højt kvælstofindhold i jorden og omkring gødnings- og urinpletter i afgræsningsmarken.

Kaliumforsyning

Kalium virker som ”frostvæske” i planterne. Underskud af kalium øger derfor risikoen for udvintring. Der er flere steder høstet store græsudbytter. Som tommelfingerregel kan man regne med, at der bortføres 25 kg kali pr. 1000 FEN, der er bortført fra marken. Er der høstet 10.000 FEN pr. ha, bør marken altså løbende være tilført 250 kg kalium pr. ha. Er kalitallet under 5 på grovsandet jord, og er der høstet mere kalium end tilført, kan overvintringen forbedres ved at tilføre 50 kg kalium pr. ha umiddelbart efter sidste slæt, hvis det er taget rettidigt medio oktober.

Skema for risikovurdering for udvintring