Ukrudtbekæmpelse i vinterbyg og rug
Der er ikke mange løsning for at få en effektive løsning mod især græsukrudt, det er derfor vigtig at komme godt fra start i efteråret. Vi kommer med vores anbefalinger.
Vinterbyg
I efteråret kan du bruge Boxer, DFF og Express. Alle midlerne kan skade vinterbyggen, og det er en god idé at splitte DFF og Boxer i to separate sprøjtninger.
Udbring 0,08 DFF på sort jord og følg op ca. 10 dage efter med 1,0 til 2,0 l Boxer + 5 g Express. Benyt evt 0,75 l Stomp, hvis du har det på lager.
Ønsker du ikke en delt behandling i efteråret, kan du anvende 0,05 DFF + 1-2 l Boxer + 5 g Express.
Lexus er godkendt til vinterbyg, men er kun en nødløsning, da risikoen for afgrødeskade er høj.
Efterårsindsatsen skal tage de græsproblemer, der er i marken, se link. , da mulighederne for at bekæmpe græsukrudt i vinterbyg om foråret begrænser sig til Primera og Foxtrot, dvs. flyvehavre og rævehale.
Rug
Generelt kan du benytte den samme strategi som i vinterhvede, dog husk, at hvis du anvender Atlantis eller Othello er max dosering laver.
Vores anbefalinger til basisløsning er en delt behandling med 0,12 l DFF på sortjord, en opfølgning med fx Boxer, Express eller Lexus afhængig af ukrudtsarter. Ønsker du ikke at dele behandlinger, kan en løsning være 0,75-1,5 l Boxer + 0,08 DFF og evt Express.
Husk hvis du har anvendt Express eller Atlantis i efteråret må der ikke anvendes Ally, Atlantis, Cossack, Harmony, Trimmer, Hussar, Nuance eller andre midler med samme aktivstof i foråret.
Krav om afdriftsreduktion
Når du anvender prosulfocarb (Boxer, Roxy EC, Fidox EC, Adimax), er der lovkrav om at anvende en sprøjteteknik, der giver mindst 75 procent afdriftsreduktion. Du nedsætter yderligere risikoen for afdrift og fordampning ved at:
- Sprøjte ved lav temperatur og høj luftfugtighed, dvs. om aftenen, om natten eller tidligt om morgenen
- Sprøjte når temperaturen er under 15 °C
- Køre langsomt med lav bom og vandmængde på 200 l/ha ved alm. hydraulisk sprøjte
- Sprøjte på fugtig jord og/eller forud for let nedbør
- Sprøjte så sent på sæsonen som muligt, men dog rettidigt
- Vise særlige hensyn, hvis du har frugt- eller grønsagsproducenter i nærheden ved om muligt at udsætte sprøjtningen til frugten er høstet