Hvordan bruger du egen udsæd ?

Produktion af egen udsæd kræver omhyggelighed. Brug ikke ubejdset udsæd uden en forudgående rensning og analyse af udsæden. Du skal indbetale forædlerafgift.

Få altid prisen oplyst, når du bestiller certificeret udsæd. Så kan du sammenligne prisniveauet på de udbudte sorter og sikre dig, at udsæden ikke bliver for dyr. En merpris ved køb af certificeret udsæd i forhold til kornprisen på mellem 150 og 200 kr. pr. hkg er et fornuftigt niveau, i hvert fald for de mest gængse sorter.

Med dette prisniveau bør du nøje overveje, om du kan opnå økonomi i at producere din udsæd selv. Rensning og bejdsning på et mobilt anlæg koster til sammenligning mellem 50 og 80 kr. pr. hkg, afhængig af bejdsebehov og den mængde udsæd, der skal produceres. Hertil kommer din egen arbejdsløn, analyser og den forædlerafgift, der SKAL betales til sortsejeren.

Besparelsen kan ofte vise sig at være begrænset.

Afgiften varierer efter sort, og oplysningsskema kan fås på tlf. 3374 6679 eller via www.sortsejere.dk. Via oplysningsskemaet indrapporteres de brugte mængder.

Husk, det er ikke tilladt at bruge egen udsæd af hybrider og korn, der ikke er avlet på bedriften. Egen udsæd må altså IKKE sælges til eller købes hos naboen.

Arealet til opformering

Du bør kun opformere din egen såsæd i et område, hvor der ikke er nævneværdige problemer med ukrudt. Spildplanter skal også undgås. Egen udsæd bør ikke produceres i foragre og skel. I marker eller områder, hvor der er anvendt glyphosatmidler til kvikbekæmpelse inden høst af kornet, er der en risiko for, at spireevnen har taget skade. Risikoen er størst, hvor glyphosatmidlet er udsprøjtet relativt tidligt.

Bejdsebehovsanalyser

Kun hvis der foreligger en analyse, der viser ubetydelige angreb af udsædsbårne svampe, kan udsæden bruges ubejdset.

I bilag 1 kan du se en oversigt over de vejledende grænser for bejdsebehov. I bilag 2 er laboratorier der udfører analyser og analysetider og priser vist. Vær meget omhyggelig ved prøvetagningen, da en del sygdomme kan være meget uens fordelt i kornet.

Hvis prøven viser, at der er et bejdsebehov, kan bejdsning foretages i de mobile bejdseanlæg, der kører rundt om i landet.

Bejdsning af vinterhvede

I hvede er stinkbrand mest tabsgivende, fordi både udbytte og kvalitet nedsættes.

Smitte på udsæden med Fusarium og hvedebrunplet er værst efter fugtige år, hvor der er sket smitte fra de nedre blade til akset. En sen høst grundet hyppig nedbør fremmer også Fusariumangreb. Ved kraftige angreb af disse svampe kan spireevnen også påvirkes.

Bejdsning af triticale og vinterrug

Triticale kan i princippet angribes af de samme udsædsbårne svampe som både rug og hvede. Triticale er dog især modtagelig for Fusarium.

Erfaringerne tyder på, at triticale angribes mindre af stink- og rugstængelbrand. For en sikkerheds skyld bør du dog undersøge angrebsgraden for disse svampe også.

Bejdsning af vinterbyg

I vinterbyg er bygstribesyge og nøgen bygbrand mest tabsgivende. Ud fra sammenhængen mellem procent angrebne kerner og udbyttetab i sidste kolonne i bilag 1, kan du vurdere, om udsæden kan bruges.

Angrebene af Fusarium er værst efter fugtige år og kan ved kraftige angreb også skade spireevnen.