Gødskning af vinterraps om efteråret

Vinterraps har en betydelig optagelse af næringsstoffer om efteråret. Det er derfor vigtigt at sikre rapsens behov for næringsstoffer.

I forbindelse med såning af vinterraps har mange marker behov for at få tilført kvælstof og evt. kalium. Mængden bør afpasses efter dyrkningshistorie, forfrugt, og om der nedmuldes halm.

Vinterraps har en betydelig optagelse af næringsstoffer om efteråret. Optagelsen afhænger i høj grad af såtidspunktet og af vejret fra såning til vinterens komme. En veludviklet vinterraps kan optage 80-100 kg kvælstof pr. ha i løbet af efteråret og stort set den samme mængde kalium.

Næringsstofforsyningen fra gødskning og jorden skal sikre, at vinterrapsen opnår et tilstrækkeligt udviklingstrin inden vinteren. Nedenfor kan du læse om vinterrapsens behov for forskellige typer af næringsstoffer i løbet af efteråret.

Kvælstof

Kvælstof om efteråret er vigtigt for at sikre et passende udviklingstrin inden vinteren. På husdyrbrug er der ved tidlig såning oftest tilstrækkeligt med tilgængeligt kvælstof i jorden i efteråret til, at der ikke opnås merudbytter for tildeling, når forårstilførslen korrigeres herefter. Selv om der ikke er et kvælstofbehov, kan det alligevel anbefales at tildele en mindre kvælstofmængde for at styrke rapsens konkurrenceevne over for ukrudt.

Ved sen såning er kvælstoftilførsel vigtig for at få en hurtig vækststart. Vinterrapsens kvælstofoptagelse falder drastisk, jo senere den sås og vær derfor opmærksom på ikke at give for meget kvælstof ved sen såning, da afgrøden ikke kan nå at udnytte det.

I tabel 1 er givet et forslag vedrørende tildeling af kvælstof til vinterraps om efteråret.

Tabel 1. Forslag til tildeling af kvælstof til vinterraps om efteråret.

JB	Husdyrgødning i	Forfrugt	Kvælstofbehov, kg N/ha
	tidligere år		Sået før 20/8	Sået efter 20/8
JB 4 og derover	Ingen eller beskeden tilførsel	Frøgræs eller halmnedmuldning	60	40
		Anden forfrugt	40	40
	Regelmæssig tilførsel af husdyrgødning	Frøgræs eller halmnedmuldning	30	40
		Anden forfrugt	20	30
JB 1-3	Ingen eller beskeden tilførsel	Frøgræs eller halmnedmuldning	50	40
		Anden forfrugt	30	30
	Regelmæssig tilførsel af husdyrgødning	Frøgræs eller halmnedmuldning	40	40
		Anden forfrugt	30	40

Andre næringsstoffer

Hvor der tilføres mineralsk kvælstof, bør der anvendes en NS-gødning til dækning af svovlbehovet. Hvis der ikke er behov for kvælstof, eller hvis kvælstofbehovet dækkes af husdyrgødning, er der normalt ikke behov for at tilføre svovl særskilt.

Ved lave kaliumtal, som næsten altid er tilfældet på grovsandet jord, skal rapsen tilføres 30-50 kg kalium pr. ha om efteråret samtidig med kvælstoftildelingen. Hvis der hyppigt nedmuldes halm eller anvendes fast husdyrgødning eller dybstrøelse, dækkes kaliumbehovet almindeligvis herfra undtagen på grovsandet jord.

Ved lave fosfortal og/eller høje reaktionstal bør der også suppleres med fosfor.

Da der også er behov for magnesium, bør der ved lave magnesiumtal anvendes en magnesiumholdig gødning.

Mikronæringsstoffer

Generelt tyder ingen forsøgsresultater på, at vinterraps har brug for tilførsel af mikronæringsstoffer om efteråret. Det gælder hverken mangan, bor eller molybdæn.

Udbringningsmetode

Hvis man råder over placeringsudstyr til gødning på såmaskinen, anbefales det at placere gødningen ved såning. Placeret gødning har den fordel, at det er rapsen, som gødskes frem for ukrudt. Handelsgødning bør under alle omstændigheder udbringes senest før eller ved såning. Der er i forsøg set store spireskader ved blanding af gødning og udsæd af raps, så dette må frarådes.

Gylle

Vinterraps kan udnytte gylle om efteråret, uden at det medfører et større tab af kvælstof ved udvaskning. Generelt kan gylle tilføres i en mængde svarende til den mængde ammoniumkvælstof, der angives i kvælstofmængderne i tabel 1. Normalt er der ikke behov for at tilføre mere end 15-20 ton slagtesvinegylle – svarende til 40-60 kg ammoniumkvælstof pr. ha. På grovsandet jord med meget lave kaliumtal kan der være behov for at supplere med 30 kg kalium i handelsgødning.

Udbringningsstrategi af gylle

Fordele og ulemper ved forskellige udbringningstidspunkter for gylle til vinterraps kan du se i nedenstående tabel. Udnyttelsen af kvælstof i gylle er normalt størst ved udbringning før såning. Ved udbringning af gylle før såning sikres det endvidere, at den planlagte mængde gylle udbringes inden 1. oktober, som er sidste frist for lovlig udbringning .

Tabel 2. Fordele og ulemper ved forskellige udbringningsteknikker og –tidspunkter i vinterraps.

	Nedfældning før såning	Forsuret gylle nedharvet før såning	Udbringning af gylle fra rapsens fire-bladsstadie (september)
Fordele	God kvælstofvirkning. Hurtig vækststart. Gøder ikke ukrudtet.	God kvælstofvirkning. Sikrer vinterrapsens svovlforsyning.	Sikrer kapacitet af gyllebeholder til foråret. Ofte billigste udbringning.
Ulemper	Struktur – og såbedsskader specielt på lerjord og bakket jord	Skal anmeldes til kommunen. Krav om ekstra forsuret vintersædsareal	Risiko for dårligere N-udnyttelse. Dårligere udvikling af rapsafgrøde. Dårligt vejr

Før såning nedfældes gyllen i stubben, som herefter pløjes. Hvis der bringes meget gylle ud og derfor skal sås tidligt, så er det meget vigtigt at der:

• vælges en sort, som er velegnet til tidlig såning
• anvendes en lav udsædsmængde, 25-30 spiredygtige frø pr. m²
• evt. vækstreguleres, hvis der er hurtig fremspiring og tidlig vækst

Reglerne for forsuring og slangeudlægning før såning

Betingelserne for at anvende slangeudlægning af gylle før såning er, at den er forsuret, og at der slangeudlægges gylle på et vintersædsareal på 20 pct. af det areal, hvor der udbringes forsuret gylle til inden såning af vinterraps. Det betyder, at for hver 10 ha vinterraps, hvor der forsures og slangeudlægges gylle inden såning, skal der udbringes forsuret gylle til 2 ha med vintersæd til foråret (faktor 0,2 = 20 pct.).

Inden udbringning af forsuret gylle før såning skal der indsendes en skriftlig meddelelse til kommunalbestyrelsen om, hvilke arealer der er omfattet i den pågældende planperiode, samt hvilken forsuringsteknik der anvendes.

Kontakt planteavlskontoret, hvis vi skal hjælpe med at indsende oplysninger til kommunen.

Kravet til pH ved udbringning af forsuret gylle før såning er vis i tabel 3.

Tabel 3. Oversigt over krav til pH ved udbringning af forsuret gylle før såning.

	Kvæggylle, krav til pH, mindre end eller lig med	Andre typer
Staldforsuring	5,5	5,5
Tankforsuring	6,0	6,0
Kyndetofte Markforsuring	6,0	6,0
Syre-N (Biocover) Markforsuring	6,4	6,0