Husk 2. bladsvampe bekæmpelse i roerne
Det lune bygevejr giver gode betingelser for rust.
Hvis det er mere end tre uger siden, du foretog første behandling, er det nu tid til en opfølgning, hvis du ikke skal levere de første uger i kampagnen. Det lune bygevejr vi har nu giver gode betingelser for rust og det er derfor vigtigt at lave en opfølgende sprøjtning, hvis der er seks uger eller mere til optagning.
Resultatet af 2. prøveoptagning viser, at sukkerudbyttet ligger pænt over 5 års gennemsnittet, så det er vigtigt at vi hjælper roerne med at holde bladene sunde – rust kan medføre et udbyttetab på 15 pct. Hvis temperatur og byger fortsætter, vil også Ramularia gøre sit indtog og her er udbyttetabet op til 20 pct.
Til bekæmpelse anbefales igen 0,5 l Opera eller alternativt 0,5 l Amistar Gold eller 0,5 l Rubric. Vær opmærksom på, at sprøjtefristen for Amistar Gold er 35 dage og 28 dage for Opera og Rubric.